Tanderstatning
Herunder er de forskellige muligheder for tanderstatning beskrevet.
Implantat
Tandimplantater er små skuer, der kan erstatte en tandrod og dermed være med til at genoprette udseendet og tyggefunktionen hos patienter, som mangler alle eller nogle af deres naturlige tænder. Et tandimplantat kan bruges i alle tandregioner, og fungerer som en normal tand. Det sidder fast inde i munden, og er en del af det naturlige tandsæt. Mangler du flere tænder/alle tænder i en kæbehalvdel er det nødvendigt med isættelse af flere implantater, som kan bære en bro med op til 14 tænder. Broen sidder fast i munden, og fungerer dermed også som et normalt tandsæt med enkelttænder.
Fordelen med implantater er, at de fungere og fylder det samme som det naturlige tandsæt. Det vil sige at alle patienter kan trives med implantat-løsninger, da de er som det du er født med. Dette er derfor en behandling, der ofte laves på patienter med svær paradentose (hvor næsten/alle tænder ikke kan bevares) eller på protesepatienter (der ikke kan vænne sig til de fylder og er løse). Derudover kan implantater også bruges hos patienter med velfungerende proteser, men hvor proteserne skal sidde bedre fast, hvilket kan gøres med forskellige `trykknaps-systemer`. Vi har mange års erfaring med alle implantatbehandlinger. Vi modtager ligeledes henvisninger fra andre tandlæger i området. De nyeste teknologi indenfor implantatbehandling gør det muligt med `teeth-in-an-hour` (tænder-på-en-time), dvs. implantatoperation og tanderstatning på 1 time ved hjælp af forudgået scanning.
Bro
Hvis man mangler en eller flere tænder, og har en/flere tænder på hver side af mellemrummet/-ene, kan en bro fremstilles. En bro består af sammensatte kroner, og kan laves fra 2 til 14 led (et led =en tandkrone). Der er derfor mange forskellige behandlingsmuligheder med broer. Princippet bag en bro er, at de øvrige tænder bruges som støttepiller, dvs. den/de manglende tænder `hænges` op på de omkringstående tænder. En sund tand kan sagtens tåle mere belastning, end det den normalt udsættes for. Er tænderne ikke sunde, må man søge en anden type tanderstatning som fx. implantater. I de seneste år bliver broarbejde i stigende omfang erstattet af den mere skånsomme implantatbehandling. Grunden herfor er at støttetænderne beslibes ved brobehandling, dvs. er tænderne omkring mellemrummet sunde uden fyldninger er det bedre med et implantat og undgå beslibning, men har tænderne store fyldninger i forvejen betyder dette ikke noget. Ved brobehandling kan det ikke ses hvilken tand/tænder der mangler, da den tand der ikke er der støtter tæt op ad tandkødet.
Proteser
Proteser kan laves til patienter der mangler flere/alle tænder. Generelt gælder for proteser, at der er en lang tilvænning, og flere efterjusteringer, da tryksår er et normalt forekommende fænomen hos protesepatienter. Det kræver tid at vænne sig til proteser, da de fylder meget inde i munden, det er svært at tale normalt til begynde med, og tygning bliver mere vanskelig end med tænder der sidder fast. Trods det vænner mange sig alligevel til de ændrede forhold, men nogen kommer dog aldrig til det. Antallet af protesebehandlinger er faldende, da der nu findes andre former for behandling af tandløshed (se implantater). Proteser kan laves meget naturtro, og du bestemmer selv om tænderne skal være lysere, stå mere lige, eller laves som dine dine naturlige tænder så ud. Behandlingen består i at protesebehandlingen forberedes før evt. tænder fjernes, dvs. du kommer ikke til at gå uden tænder. Dog hvis der fjernes flere tænder, vil gummerne blive ømme og du kan derfor ikke forvente at tygge godt med proteserne i starten. Efterfølgende bliver det nødvendigt at få underforet proteserne en gang imellem, da knoglen under opheling trækker sig tilbage. Vi har et samarbejde med en lokal tandtekniker i byen. www.tpt.dk
|